Beretning 2025

Beretning GF Strandhøjgård 2025

Beretning for perioden 20. april 2024 til 25. april 2025 - Grundejerforeningen Standhøjgård

Bestyrelse og møder
Bestyrelse og revisorer udgøres af:
Kasserer: Connie Hjort
Sekretær: Bente Ahlstrand
Bestyrelsesmedlem: Unni Berthelsen
Formand: Jesper Hek Hansen
Næstformand: Niels Henrik Hørlück
Bestyrelsessuppleanter: Jeanette Rosenkrantz Rasmussen og Ricardo Nielsen
Revisorer: Per Friis og Kurt Bøg
Revisorsuppleant: Nina Hagengren

Der er i perioden afholdt 4 bestyrelsesmøder, referater er arkiveret på hjemmesiden: https://gf-strandhoejgaard.dk/orientering/

Målsætning
Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med ejendomsforhold og at drage omsorg for opretholdelse af orden i foreningens område.

Økonomi
Vores økonomiske situation er fortsat fornuftig. I 2024 udgjorde indtægter ca. 133.000 kr., omkostninger 139.000 kr., vores jubilæumsfest medførte et driftsunderskud på ca. 7.000 kr. og egenkapitalen pr 31.12.2023 udgjorde 541.000 kr.

Medlemsudvikling
Vi har fået 5 nye medlemmer i perioden: 1)  Strandbovej 1, Ninette Melchior Hvidager & Henrik Hvidager 2) Strandsvinget 13, Allan Lind 3) Strandhøjsvej 18, Jens Volmer Hansen 4) Strandbovej 31, Kim Bro Christiansen 5) Strandbovej 17, Renè Hvalstrup. Stort velkommen til jer og jeres familier.

 Foreningens veje
I forlængelse af debat på sidste års generalforsamling har bestyrelsen besluttet at Strandhøjsvej skal asfalteres i løbet af 2025. Prisen herfor ligger på kr. 280.000 incl moms. Vi har været i kontakt med 3 forskellige asfaltfirmaer og har valgt firmaet som er billigst og som vi samtidig vurderer til at levere den bedste kvalitet.

I dialogen med de 3 firmaer er det blevet klart, at det på den lange bane formentligt vil være økonomisk fordelagtigt at foretage en asfaltering af alle forenings øvrige veje på samme tid, dog undtaget Strandgaardsvej. Merprisen herfor ligger på kr. 485.000 incl moms, mens totalomkostningen ligger på kr. 765.000 incl moms (280.000+485.000).

Foreningen råder pt. over 545.000 som kan benyttes til finansieringen (Vejkonto kr. 435.000 + løbende konto kr. 110.000). Den resterende del på kr. 220.000 foreslår bestyrelsen finansieres via et lån i vores bank. Lånet planlægges tilbagebetalt over de næste ca. 5 år med en årlig ydelse på ca. Kr. 60.000, altså svarende til det beløb vi allerede nu afsætter årligt til vejkontoen. Det betyder at vi, med de penge vi har nu, kan betalte for vejprojektet uden at belaste foreningens økonomi.

En asfaltering af vejene vil formegentligt betyde at vi ikke skal renovere eller asfaltere inden for de næste 15 – 20 år.

Bestyrelsen anbefaler at alle forenings veje, undtaget Strandgaardsvej, asfalteres samtidig og stiller forslag herom på denne generalforsamling.

Sankt Hans Fest
Årets Sankt Hans Fest blev afholdt på strandgrunden i godt vejr med flot fremmøde, i alt var vi ca 60 deltagere. Vi fortsætter båltraditionen i 2025 og invitation til d. 23 juni følger på vores hjemmeside og på Facebook. Du kan forvente hyggeligt samvær, fællessang, grillpølser, vand og øl med foreningen som vært. Vi bestræber os på at sikre godt midsommervejr.
Vi har brug for brændsel til Sankt Hans bålet, og hvis du har træer, grene og andet rent træ, er du velkommen til at lægge det på afmærket område, tidligst 2 uger inden.

Hjertestarter
Som bekendt har foreningen i fællesskab med de 4 naboforeninger installeret i alt 3 hjertestartere. De er placeret ved Dråbyvej 151, Lille Fjordvej 2 og Spurvevej 2, og de seneste 2 blev installeret i 2024.

Alle opfordres til at notere hvor de er at finde, så man kan reagere hurtigt i en given situation.

Primo 2025 er der udarbejdet et aftalegrundlag der omfatter alle 3 hjertestartere, og alle 5 foreninger har tilsluttet sig aftalen.

Kommunikation fra bestyrelse til medlemmer via E-mail
Ud af foreningens 125 medlemmer har 18 ikke delt deres e-mail adresse. Med elektronisk kommunikation sparer foreningen porto og bestyrelsen sparer tid. De 18 medlemmer opfordres atter til at dele deres mailadresse og dermed undgå årligt gebyr på 200 kr.

Oprydning i dræn ved stranden
Tilstoppede drænbrønde og tæt bevoksning i å ved Strandlystvej ved stranden gav ringe betingelser for afløb af regnvand. Drænbrønde er blevet spulet og bevoksning er fjernet fra åen. Vandet løber nu som det skal. Beboerne på Strandhøjsvej, som har problemer med grundvandet, skal selv sørge for at vedligeholde drænet.

 Snerydning
Ved sidste års generalforsamling besluttede vi at rydde for sne på foreningens veje, når der falder så megen sne så det er svært fremkommeligt (ca. >10 cm), dog maximalt 2-3 gange årligt. Der har ikke været brug for snerydningsordningen i år.

60-års Jubilæum
Grundejerforeningen fejrede 60-års jubilæum med en stor fest ved stranden den 8. juni 2024. Foreningen var vært med helstegt pattegris, drikke og musik. I alt deltog ca. 100 gæster, og det var skønt at se så mange glade ansigter. På trods af regn og vådt føre var festen meget vellykket.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke bestyrelsen og vores revisorer for indsatsen og ikke mindst for godt samarbejde gennem året. Tak for ordet.

På vegne af bestyrelsen
Jesper Hek Hansen
Formand - GF Strandhøjgaard

Se mere her

nabohjaelp-logo
Nabohjælp

Nabohjælp er et effektivt redskab i kampen mod de mange indbrud, som hvert år begås i Danmark.

Læs mere
hjertestarter-logo
Hjertestarter

Som nogen måske har observeret har hjertestarteren været opsat ved Søstjernevej.

Læs mere
facebook_button
Vi er på Facebook

Mød os på facebook hvor vi internt kan sælge, bytte, købe, give væk, kommunikere sammen og meget mere.

Besøg siden
Scroll to Top