Beretning 2023

Beretning GF Strandhøjgård 2023

Beretning for perioden 24. april 2022 til 21. april 2023 - Grundejerforeningen Strandhøjgård

Bestyrelse og revisorer udgøres af:
Kasserer: Connie Hjort
Sekretær: Poul Erik Lund Sørensen
Bestyrelsesmedlem: Unni Berthelsen
Formand: Jesper Hek Hansen
Næstformand: Bente Ahlstrand
Bestyrelsessuppleanter: Kurt Bøg og Ricardo Nielsen
Revisorer: Majbrit Nielsen og Per Friis
Revisorsuppleant: Nina Hagengren

Der er i perioden afholdt 5 bestyrelsesmøder, referater er arkiveret på hjemmesiden.

Målsætninger
Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med ejendomsforhold og at drage omsorg for opretholdelse af orden i foreningens område.

Økonomi
Vores økonomiske situation er fortsat fornuftig. I 2022 udgjorde indtægter ca. 116.000 kr., omkostninger 67.000 kr., driftsoverskuddet beløb sig til ca. 49.000 kr. og egenkapitalen pr 31.12.2022 steg til ca. 474.000 kr.

Medlemsudvikling
Vi har fået 3 nye medlemmer i perioden: 1) på Strandvangen 6, Julie Mia Lyngaa Kühl & Mick Hegelund 2) på Strandlystvej 12, Tina Hundewadt og 3) på Strandlystvej 25, Ole Nielsen. Stort velkommen til jer.

Foreningens veje
Strandhøjsvej er ved at trænge til en opgradering og det er bestyrelsens vurdering at dette skal ske inden for de næste 2 år. Baseret på nutidens prisniveau ville det koste omkring 200.000 kr. Alle øvrige veje i foreningen er generelt i god stand og trænger umiddelbart ikke til opgradering de næste 4-6 år.

I forbindelse med fibernet installering samarbejder vi med kommunens vejmyndighed omkring vejenes tilstand hvor fiber blev skudt under vejene. Det blev konstateret at der var nogle få steder hvor fibernet leverandøren ikke havde afsluttet arbejdet tilfredsstillende, og kommunen hjalp med opfølgning over for fiberleverandøren. De pågældende mangler er nu udbedret.

Vejsidereflekser er blevet efterset og hvor nødvendigt er de blevet udskiftet, tak til Poul Erik & Ricardo for eftersynet.

Sankthansfest
Mere end 60 beboer mødtes på stranden i godt midsommervejr til hyggeligt samvær og fællessang. Foreningen var vært med pølser, vand og øl. Tak til Ricardo og Michael der stod for forberedelser og afholdelsen. Vi fortsætter traditionen i 2023 og invitation til d. 23. juni følger på vores hjemmeside og på Facebook. Har du træer, grene og andet rent træ der kan bruges til Sankthansbålet er du velkommen til at lægge det på opmærket område, tidligst 2 uger inden, og vores bålmester vil stå for bålbygning.

Hjertestarter
Der er lavet aftale med 3-4 nabo-foreninger om anskaffelse af yderligere 2 hjertestartere, de er i færd med at blive installeret og snart råder vi altså over i alt 3 hjertestartere. Den eksisterende hjertestarter er installeret ved Dråbyvej 151 mens de 2 nye installeres snart på hhv. Lille Fjordvej 2 og Spurvevej 2.

Alle opfordres til at notere hvor de er at finde så man kan reagere hurtigt i given situation. Hjerteforeningen afholder hjerterederkursus ifm. generalforsamlingen 2023 for alle interesserede medlemmer.

E-mailadresser
Der kan spares både penge til porto (for foreningen) og tid (for bestyrelsen) hvis flere deler deres mailadresse til modtagelse af information fra foreningen. Det seneste år har der været fokus på at øge andelen af medlemmer der modtager information elektronisk. Tak til jer der har meldt på. Ud af foreningens 125 medlemmer har ca. 90 delt deres e-mailadresse og vi opfordrer til at alle så vidt muligt deler deres mailadresse med bestyrelsen og holder os opdateret ifm. ændringer.

Legepladsudvalg
Med afsæt i behandling af et forslag på 2022-generalforsamlingen vedr. etablering af en legeplads besluttedes det at nedsætte et legepladsudvalg bestående af Tina Jensen (initiativtager til forslag), Olav Johannesen og bestyrelse/Jesper Hansen. Formålet var at arbejde videre med tanker om etablering af en legeplads og arbejdet skulle munde ud i et forslag der skulle bringes til afstemning på 2023-generalforsamlingen. Initiativtageren til forslaget ombestemte sig i imidlertid og de 2 udvalgsdeltagere trak sig fra projektet. Bestyrelsen besluttede at stoppe videre arbejde med forslaget til etablering af legeplads.

Fællesarealer
Med afsæt i dialog på 2022-generalforsamlingen omkring rammer der understøtter sociale aktiviteter, igangsatte bestyrelsen anskaffelse af et havebordsæt og mål til boldbanen på fællesarealet ved stranddyssen. Det kom på plads i løbet af juni. Tak til Unni, Maxine, Ricardo & Poul Erik der stod for anskaffelse og opsætning.

Velkommenfolder
Med henblik på at understøtte en god oplevelse for tilflyttere til Grundejerforeningen Strandhøjgård er der udarbejdet en velkommenfolder med nyttig information om foreningen og om nærområdet. Folderen vil fremover blive sendt til tilflyttere, og den bliver uploadet til hjemmesiden slut april. Trykte eksemplarer uddeles til interesserede på generalforsamlingen. Tak til Bente & Maxine for jeres arbejde med at få folderen lanceret.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke bestyrelsen og vores revisorer for indsatsen og samarbejdet igennem året.

På vegne af bestyrelsen
Jesper Hek Hansen
Formand - GF Strandhøjgård

Se mere her

nabohjaelp-logo
Nabohjælp

Nabohjælp er et effektivt redskab i kampen mod de mange indbrud, som hvert år begås i Danmark.

Læs mere
hjertestarter-logo
Hjertestarter

Som nogen måske har observeret har hjertestarteren været opsat ved Søstjernevej.

Læs mere
facebook_button
Vi er på Facebook

Mød os på facebook hvor vi internt kan sælge, bytte, købe, give væk, kommunikere sammen og meget mere.

Besøg siden
Scroll to Top